Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fremgang på boligmarkedet uden for byerne

Publiceret 08-11-2018
Nyhed

I de større byer som fx København og Frederiksberg er antallet af ejerlejligheder til salg markant større end for et år siden. Omvendt er der nu færre huse til salg i store dele af landet uden for de store byer, og udbudstiderne er også er kortere end for et år siden. Udviklingen skal ses i lyset af, at flere flytter til områder uden for byerne – nu også til landdistrikterne.

Nye tal fra Finans Danmark viser, at udbuddet af ejerlejligheder i København og på Frederiksberg er næsten 40 pct. højere end for et år siden. Også i Aalborg og Aarhus er udbuddet af ejerlejligheder steget kraftigt. Omvendt er udbuddet af huse uden for hovedstaden i gennemsnit lidt lavere end for et år siden. Desuden er udbudstiderne for huse faldet i alle landsdele uden for København by, og husene står nu næsten tre uger kortere tid til salg end for et år siden.

”Tidligere var det København og Frederiksberg, der førte an med faldende udbud af boliger og kortere udbudstider. Sådan er det ikke længere. Nu er det store dele af landet uden for de store byer, der har taget teten, og vi ser, at udbuddet af huse er lavere end for et år siden mange steder i landet. Udviklingen hænger bl.a. sammen med, at mange boligejere vælger at flytte til byernes omkringliggende kommuner, hvor kvadratmeterne er billigere,” siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit- og ejendomsfinansiering i Finans Danmark og fortsætter:

”Boligpriserne er de seneste to år steget meget i landets største byer, og det er derfor naturligt, at mange på udkig efter bolig begynder at kigge efter alternativer uden for byen. På Sjælland er denne udvikling særlig tydelig, og flere flytter nu også til land- og yderkommunerne.”

I fire ud af ti landdistriktskommuner er der nu flere, der flytter til, end der flytter fra. For fem år siden, var det kun en ud af ti land- og yderkommuner, der havde flere tilflyttere end fraflyttere. Der er specielt sket en fremgang i Syd- og Vestsjælland, omkring Odense og Aalborg og på de danske øer. Her er tilflytningen mange steder vendt fra at være negativ til nu at være positiv.

 

 

Carsten Brink

Kommunikationschef

Sådan udvikler priserne sig

Selvom der er flere ejerlejligheder til salg, er udbudspriserne stadig højere end for et år siden. På det seneste har vi dog set, at stigningerne i udbudspriserne er bremset op. Samlet set er udbudspriserne på ejerlejligheder 4,1 pct. højere end for et år siden. I Københavns Kommune er stigningen 4,5 pct.

”Priserne er steget i fx København de seneste år, og kombineret med strammere låneregler, har det bidraget til, at færre kan købe hus eller lejlighed i de dyre områder. Det kan have været med til at dæmpe prisudviklingen på ejerlejlighederne,” siger Peter Jayaswal.

Udbudspriserne på parcel- og rækkehuse er steget 2,9 pct. det seneste år, og der er fremgang i alle landsdele.

Læs mere om, hvordan folk vælger at bosætter sig.

 

Få overblikket over boligudbudsstatistikken her.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde