Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Valg af bolig: Kvinderne bestemmer, og de vil have korte afstande

Publiceret 30-10-2018
Nyhed

Måske er det ingen nyhed, at det ofte er kvinderne, der har flest holdninger, når familiens nye bolig skal findes. Men en rundspørge foretaget af Epinion for Finans Danmark kortlægger nu for første gang, hvad der vægter mest for kvinderne. Og det er afstanden til først og fremmest offentlig transport eller anden god infrastruktur. Dernæst følger afstand til familie og jobbet.

”Helt generelt kan vi bare se, at kvinder ganske enkelt prioriterer kort afstand højere end mændene, når de vælger bolig. Det kan være til familie, job og transportmuligheder. Hvad årsagen til det er kan være mange. Men at mange kvinder går op i at planlægge en effektiv hverdag for sig selv og hele familien, er nok et godt bud,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

En af de største forskelle mellem mænd og kvinder er ønsket om at have jobmuligheder tæt på. 38 pct. af kvinderne svarer, at nærhed til jobmuligheder er vigtigt eller meget vigtigt for valg af bolig. Kun 28 pct. af mændene synes, at det er vigtigt.

”Både mænd og kvinder synes, at det er vigtigt at bo tæt på, hvor de arbejder. Men vores undersøgelse viser, at der er flere kvinder end mænd, der gerne vil bo tæt på jobmuligheder. I praksis bosætter familier sig også, så kvinden har kortere vej til arbejde, og i gennemsnit transporterer kvinder sig 15 kilometer kortere om dagen på arbejde end mændene,” siger Ane Arnth Jensen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder i gennemsnit pendler 17,6 km til deres job hver vej, mens det for mænd er lidt over 25 km.

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde